+45 53534477

Menu

Search

Scanpan

29 vare(r)

pr. side

Tabel  Liste 

Sorter faldende

29 vare(r)

pr. side

Tabel  Liste 

Sorter faldende

Stort udvalg af Scanpan til gode priser

Vi har et meget stort udvalg inden for Scanpan Classic, IQ, Impact og CTX, er der noget du ønsker og ikke kan finde, så skriv til os så gør vi alt for at skaffe det til dig.
Scanpan er et dansk firma og alle deres produkter bliver støbt i Danmark. For at sikre den bedst mulige kvalitetskontrol bliver alle deres non-stick produkter fremstillet på egen fabrik i Ryomgård på Djursland.
Når du køber et Scanpan produkt er du garanteret en super kvalitet af gryder og pander, fremstillet i aluminium med patenteret keramisk titaniumbelægning hvilke gør produkterne meget slidstærke.

Vælg den HELT rigtige Scanpan gryde til dit behov

Vi syntes det er vigtigt at du vælger den helt rigtige serie fra Scanpan som passer til dine behov, så her er en beskrivelse af alle serierne.

Scanpan Classic: Den specialdesignede bund sikrer en jævn varmefordeling og giver en fantastisk koge og stegeegenskab, samtidig med den unikke non-stick belægning gør serien madlavning og ikke mindst rengøring en sand fornøjelse.
Scanpan Classic kan ikke anvendes på induktions komfur.

Scanpan CTX: Denne serie er fremstillet i èt stykke Dvs. der er ikke pålimet en bund efter støbningen,og det giver en fantastisk varemfordeling i bund og siderne.
CTX serien er fantastisk og gennemført. Låget er udført i børstet rustfrit stål med glas - hvilket giver en praktisk mulighed for at se maden under tilberedning. Håndtagene er fastgjort med nitter og støbt i rustfrit stål - derved forbliver de kolde. Serien er udstyret med en keramisk titanium non- stick belægning, der tåler alle former for køkkenredskaber. Serien kan anvendes på alle komfur typer også induktion, og kan anvendes i ovn op til 260°C.

 
Scanpan IQ:  Er en helt suveræn serie af gryder og pander. Alle gryder og pander er belagt med keramisk titanium med non-stick belægning. Det gør, at både gryder og pander tåler alle slags køkkenredskaber, inkl. metal. Serien både benyttes på induktion og er ovnfast til 260°C.

Scanpan impact: Grebene på Scanpan Impact er fremstillet af støbt rustfrit stål og er fastgjort med indvendige rustfri stålnitter. Grebene er konstrueret til at holde sig kølige i længere tid. Kanten på Impact produkter er designet så genialt, at du kan hælde fra enhver vinkel uden at dryppe, og de indvendige målangivelser på gryderne gør det hurtigere at afmåle mængder.  Lågene af hærdet glas gør madlavning mere praktisk, da du kan se maden, mens den tilberedes, uden at løfte låget. Impact serien er fremstillet i rustfrit stål uden belægning, og kan anvendes på alle komfur typer også induktion og er ovnfast til 260°C.

 Vedligeholdelse af dine Scanpan produkter

Før brug:  Vask altid dine Scanpan produkter i varmt vand tilsat opvaskemiddel.

Ved Brug:  Steger du med fedtstof skal produktet opvarmes til stegetemperatur ved middel varme, hvorefter fedtstoffet tilsættes. Steger du uden fedtstof, skal produktet opvarmes til stegetemperatur ved middel varme, hvorefter stegningen kan begynde. En god huske regel er altid at hvis dine produkter har slip-let belægning, må du max skrue dit komfur op på halvdelen af hvad det kan komme op på (+ 1.) Dvs. kan dit komfur skrues op på 9 skal du max skrue det op på 5. Hvis der bliver brugt for meget varme "brænder" man belægningen af og så virker slip-let belægningen ikke mere, og dine  madvare vil hænge fast på panden.

Efter brug: Produkter vaskes af i varmt vand tilsat opvaskemiddel, det er vigtigt at dine gryder og pander er fuldstændigt rene, inden de bliver sat på plads.
Gryder og pander med slip-let belægning er ikke egnede til opbevaring af mad i feks. køleskab. Hvis maden er brændt fast ved for meget varme eller forkulning af fedtstof, kan du fjerne det ved at fylde ¾ del af produktet med vand, sæt produktet på komfuret og tænd for det, når vandet koger hældes der opvaskemiddel i og så skal det stå og småkoge i ca 15 min. derefter rengøres produktet på normal vis. processen kan gentages hvis dette er nødvendigt.