Saftkoger

Saftkogning er både hyggeligt og praktisk, men i dag er det nok de færreste familier, som lige har en saftkoger stående. Ikke desto mindre er saftkogeren det vidunder, som du faktisk slet ikke var klar over, at du manglede. Med en saftkoger kan du nemlig lave din egen skønne frugt- eller bærsaft, helt uden unødvendige tilsætningsstoffer og e-numre. Samtidig bestemmer du også selv mængden af sukker, hvorfor du altid ved præcist, hvad der kommer i din saft.

En saftkoger er utrolig nem at anvende og er en fremragende måde, at få størst mulig gavn af alle dine bær og frugter fra sommerhaven. Hos Grydeguru.dk har vi den populære Day saftkoger fra Schou, der kan lave op til 4L saft ad gangen. Vi tilbyder også flere saftflasker i tidløse designs til opbevaringen af dine hjemmelavede safter. Her kan du vælge mellem 0,5L saftflasker eller 1L saftflasker og blandt runde eller firkantede glasflasker.

Sorter faldende

Tabel Liste

5 vare(r)

Sorter faldende

Tabel Liste

5 vare(r)

DAY SAFTKOGER FRA SCHOU

Day saftkogeren fra Schou er med indvendige mål samt aftapnings hane, og virker på alle komfurer inkl. induktion. Day saftkogeren har silikoneslange med metalklips og et praktisk glaslåg med damphul, så du nemt kan følge med i hele processen. Day saftkogeren kan indeholde hele 8L og laver altså 4L saft. Selv rengøringen af Day saftkogeren er nem, da den kan gå i opvaskemaskinen.

 

En Day saftkoger fra Schou samler hele familien, hvor du også nemt vil kunne inddrage dine børn i processen. Det gælder lige fra indsamlingen af bær og frugter til kogningen og nydelsen af de færdige safter. For mange børn er det en stor oplevelse at være smage de friske safter, som de selv har været med til at lave.

 

Med en Day saftkoger har det aldrig været nemmere at fremstille din egen hjemmelavet saft af sommerhavens bær og frugter. Forsøg dig med hjemmelavet æblesaft, hyldebærsaft eller en frisk jordbærrabarbersaft, som kan stå klar i køleskabet på de varme sommerdage. Du kan bruge alle de bær og frugter, som du har i din have, det kunne eksempelvis være pærer, blommer, ribs eller ferskner.

 

HVORDAN FUNGERER EN SAFTKOGER?

Hvis du gerne vil give dig i kast med at brygge hjemmelavet saft i en saftkoger, så er det faktisk ikke så svært eller tidskrævende, som man måske kunne tro. En saftkoger er nemlig meget enkel at anvende, og når først du har sat saftkogeren i gang med at koge, så passer den næsten sig selv.

 

Saftkogere er typisk opdelt i tre grydedele. Nederst en vandbeholder, i midten en saftopsamler, hvorfra der udgår en aftapningsslange og øverst en frugtbeholder med glaslåg, der har et lille damphul.

 

Saftkogeren fungerer ved at du bringer vand i den nederste vandbeholder i kog, hvorved vanddamp trænger op gennem et damphul i den midterste saftopsamler og videre op til frugtbeholderen. Saftkogerens frugtbeholder er udstyret med en masse små huller, hvor saft fra frugten siver ned i saftopsamleren.

 

Fremgangmetoden er meget simpel. Du kan fx hælde 3L vand i den nederste vandbeholder, og gerne sammen med et par skiver citron. Dernæst lægger du frugt eller bær i den øverste frugtbeholder. Inden du tænder for kogepladen og sætter saftkogeren i gang, så sørg for at aftapningsslangen fra den midterste saftopsamler er lukket med den medfølgende klemme.

 

Når vandet begynder at koge, kan du skrue lidt ned for varmen på kogepladen, men vandet skal forsat være i kog. Det er også først fra dette tidspunkt i processen, at du måler selve kogetiden, som typisk er 60 minutter alt afhængig af hvilke frugter og bær du koger. Når saften først begynder at løbe ud i slangen, tager du klemmen af og tapper indtil du har ca. en halv liter saft. Her er det vigtigt at, du husker at sætte klemmen på igen, da der ellers ikke bliver skabt det fornødne tryk i gryden.

 

Den første halve liter saft kan du med fordel hælde over bærerne eller frugterne for at få de øverste bær og frugter til at afgive endnu mere saft. Herefter kan du fortsætte processen og begynde at tappe saft af. Du kan samle alt saften i en gryde, som du smager til med sukker og igen bringer i kog. Inden du hælder den afkølede saft på flaske kan du tilsætte atamon, der er med til at sikre holdbarheden.