Fiskars Gryder
Altid gode tilbud på Fiskars gryder
Vi har altid et stort udvalg af Fiskars gryder til de bedste priser. Fiskars er dansk køkkendesign i topkvalitet, og firmaet har altid haft fokus på tre vigtige hjørnesten: Funktionalitet, kvalitet og design. Det afspejles i alle deres produkter – uanset om der er tale om en kniv, en gryde eller en peberkværn. Fiskars samarbejder med en række visionære og innovative danske formgivere om at skabe funktionelle produkter, der også i fremtiden kan leve op til Fiskars stolte traditioner.
Fiskars har flere forskellige serier, og her kommer en kort præsentation af netop dem, vi hos Grydeguru har valgt at forhandle:
Fiskars Royal
Fiskars Royal-stålserie er den klassiske grydeserie, hvor kvaliteten er helt i top. Grydeserien har de sidste 25 år været fast inventar i de danske køkkener. Med en gryde fra Royal-serien kan du være sikker på at opleve glæden ved at arbejde med kogegrej af højeste kvalitet. Gryderne er hurtige at opvarme, funktionelle under brug og lette at rengøre – og så er designet så klassisk, som det kan blive.
Alle gryder og pander i serien har kraftige sandwich-bunde, der giver en fantastisk varmefordeling, og de kan bruges på alle varmekilder – også induktion. Alle gryder har indvendige litermål, så det er nemt at tilføje en nøjagtig mængde væske til maden, og så kommer de med et praktisk damphul i låget, så væsken ikke koger over og ud på kogepladen.
Fiskars Royal-pander og -gryder tåler fint at komme i ovnen i op til 180 grader, og hele serien kan puttes i opvaskemaskinen – dog anbefaler vi, at man vasker sine pander op i hånden. Der ydes 10 års garanti på alle Fiskars Royal-gryder og 5 års garanti på pander (gælder ikke ved slitage).
Fiskars Norden
Norden-serien fra Fiskars er inspireret af den nordiske natur og traditioner og produceret i Finland af førsteklassesmaterialer. Støbejernet, der er anvendt til både gryder og pander, har fået den innovative Thermium-behandling, der kort fortalt er en mineralbehandling, som gør gryderne og panderne ekstra holdbare og nemme at rengøre. En særlig bonus ved Thermium-behandlingen er, at køkkenredskaberne ikke skal plejes med olie, som støbejern ellers normalt skal.
Norden-serien byder også på kvalitetsknive, der er produceret efter finske fremstillingsmetoder. Med skæfter i varmebehandlet finsk birketræ og blade i tysk karbonstål er man sikret køkkenknive med særligt fokus på funktionalitet og ekstrem skarphed.
Der ydes 25-års garanti på hele Norden-serien.
Fiskars Hard Face
Hard Face er Fiskars serie til intensiv brug. Den ekstremt stærke belægning er beregnet til krævende hverdagsbrug, og de praktiske silikone-låg har to indbyggede hældefunktioner. Men en ekstra tyk aluminiumsbund er man desuden sikret en jævn og effektiv varmefordeling i hele det brede produktsortiment, der dækker alle behov inden for koge- og stegeopgaver.